| |
Når vi sælger en hvalp har den DJR stamtavle, er chipmærket og lovpligtig registreret i Dansk Hunderegister, den har fået 2 x ormekur og et sundhedstjek hos dyrlægen. Den har været med ude at køre i bil, og er blevet socialiseret, hvilket vil sige, at vi har vænnet den til, at mange forskellige mennesker kom og tog den op, og kælede med den, hvilket moderen var helt indforstået med. Den er vant til at være sammen med andre hunde, og har været med på marken, hvor den har prøvet at gå i snor, fået lov til at apportere små dummier, og "lede efter" hvalpefoder, som vi har smidt. (Vi har gjort meget ud af, at hver enkel hvalp har fået masser af social samvær med os og vore andre hunde). Den har lært at spise fuldfoder (specielt hvalpefoder der er beregnet til den størrelse hunde en labrador tilhører), en sæk kvalitetshvalpefoder (ARION JUNIOR) på 15 kg. medfølger. Med hver hvalp følger også en mappe med dens papirer, samt en hel del interessant læsestof om foder, hunden og dens udvikling m.v..
|